Gymnastikken glæder sig til uge 36

Det ser ud som om vi kan begynde at glæde os til uge 36. Her starter vi gymnastikken op igen, efter et langt forår og en sommer i Coronaens tegn.

Vi glæder os ekstra meget i år – både fordi vi ikke fik afsluttet sæson 2019-2020 med en gymnastikopvisning og et ordentligt farvel, så det bliver godt at ses igen – og også fordi vi har gode tilbud til dig der godt kan lide at træne Yoga, Crossdance(TM), Seniorspring, Zumba fitness (R), Juste Dance (R) og alle vores andre gymnastik- og spring tilbud.

Vi overholder selvfølgelig alle sundhedsstyrelsens retningslinjer ift. træning. Vi opfordrer alle der deltager på vores hold om at spritte/vaske hænder både før, under og efter træning. Der er opsat ekstra sprit overalt i hallen, så alle har mulighed for at spritte hænder.

Du kan allerede nu tjekke gymnastikudbuddet på https://if62.dk/gymnastik-tilmelding/ . Siden vil løbende blive opdateret med nye hold og beskrivelser af de forskellige aktiviteter.

Vi ses i uge 36 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.